logo02

GERBIL.DK

Introduktion

I naturen er det en fordel for ørkenrotterne at have golden agouti farven (vildtfarven - Agouti), da denne farve får dem til at falde bedre i ét med omgivelserne.
Men i fangenskab eksisterer den konstante fare for rovdyr ikke. Andre pelsfarver opstår ved mutationer (ændringer i DNA) i generne, der styrer pelsfarven.

Sort pelsfarve er f.eks. et resultat af en mutation. I naturen ville en sort ørkenrotte være nem at se, og ville derfor hurtigere blive fanget og ædt og måske slet ikke nå at formere sig. Men fordelen ved at være golden agouti farvet findes ikke i menneskenes bure. Derfor kan dyr med farvemutationer let overleve i fangeskab. Mennesker har gennem generationer udvalgt dyr med disse nye spændende farver. Ved at kombinere de forskellige mutationer og sørge for at mutationerne bliver videreført (ved at lade dyr med de bestemte gener få unger med hinanden) har man nu et hav af forskellige farvevarianter.

hairs

Andre påvirkninger

De tre andre gener har ikke indflydelse på nogen speciel zone:

C bestemmer alle hårets farvezoners farveintensitet.
d klumper pigmentet sammen, hvilket ’fortynder’ farven.
Sp danner hvide områder i pelsen (og bleger farven udenom pletterne, men dette kun meget svagt).

Her kan man se hvilken indflydelse de forskellige alleler har på det enkelte hår.

GEN NAVNE FARVE EFFEKT
Agouti gene (agouti gen)
Colour gene (farve gen) ch himalaya gene cchm burmese gene
Dilution gene (fortynde gen)
Extension gene ef fading gene
Grey factor gene
Pink eyed gene (rødøje gen)
Spotting gene (plet gen)

Dominante og recessive alleler

En vildtfarvet ørkenrotte har normalt alle de dominerende alleler (undtagen Sp), mens en sort ørkenrotte har de recessive alleller aa på agouti-genets plads – resten af dens alleler er dominante (stadig undtaget Sp).

mus12
mus11

Hvis en vildtfarvet hanørkenrotte (AA) parrer sig med en sort hunørkenrotte (aa) – vil alle ungerne som vist herunder have generne Aa:

skema1

Det store A har de arvet fra deres far og det vil dominere over det lille a som de har arvet fra deres mor. Ungerne vil altså alle sammen være vildtfarvede
(golden agouti farvede): brune m. hvid/gullig bug.

En af disse unger, en han, parrer sig med en hunørkenrotte fra et andet kuld med generne AA:

skema
mus21
mus22

Halvdelen af ungerne vil have generne AA, et stort A fra deres far og et stort A fra deres mor. Mens den anden halvdel vil have generne Aa, det store A fra deres mor, det lille a fra deres far, men i praksis vil man ikke kunne se hvilke unger der har AA og hvilke der har Aa, da alle ungerne vil ligne hinanden.
Det skyldes at store A hos ungerne med Aa vil dominere over det lille a.
Altså kan man ikke vide, hvilke unger der gemmer på et lille a, og hvilke der ikke gør.
Man siger at en ørkenrotte gemmer på et gen, hvis genets farve ikke kommer til udtryk i dets pels.
Når man ikke ved om en ørkenrotte gemmer på et gen skriver man i stedet en – (streg).
Hvis man skal skrive en af ungernes genkode ned, og man stadig ikke ved om den gemmer på et lille a eller ej, skriver man A-.

I nogle få tilfælde er det dog ikke helt sådan alligevel. Nemlig med C genet.
Store C’s dominante virkning overfor ch og cb ophæves nemlig når to recessive p’er også er til stede.
To af de recessive p’er bleger i sig selv dyrets pels, men sammen med ch eller cb bliver dyret i ch’s tilfælde endnu lysere og i cb’s tilfælde kan svage burmeser tegninger ses. Dette kaldes dominans modifikation.

For at få de recessive a’er til at komme til udtryk i bare nogle af ungernes pels bliver begge forældre altså nødt til at bære bare ét recessivt a hver.

Det kan ske på 3 måder:

skema3
skema4
skema2

You are viewing the text version of this site.

To view the full version please install the Adobe Flash Player and ensure your web browser has JavaScript enabled.

Need help? check the requirements page.


Get Flash Player