logo02

GERBIL.DK

mus2

Engelske navn: Mongolian gerbil

Latinske navn: Meriones unguiculatus

Orden: Rodentia

Slægtning: Myomorpha

Familie: Cricetidae

Oprindelse: Mongoliet

Alder: Gennemsnits alder ligger på 3 år.

Kønsmoden: 7-8 ugers alderen

Unger: Gennemsnits kuld ligger på 5-6 unger

Ørkenrottens historie

Den mongolske gerbil, også kaldt ørkenrotte blev fundet af Fader Armand David, en fransk missionær i 1866, der sendte dem til det zoologiske museum i Paris.
I 1930’erne var Professor Kasugo fra det Japanske Kitasata institut, en af de første til at avle dem i fangenskab.
Men det var ikke før 1950’erne at videnskabsmænd, rundt omkring begyndte at studere dem og senere importeret til USA af Dr. Victor Schwentker, hvor de var brugt i laboratorier til videnskabeligt forsøg. I 1960’erne blev ørkenrotten importeret til England og ved 1970’erne var de blevet et rigtigt populært kæledyr i mange lande.

De mongolske ørkenrotter stammer oprindeligt fra de Centralasien.
Her lever den på tørre stepper og i halvørken. Den oprenlig farve for ørkenrotten er Golden agouti.Denne farve får dem til at falde bedre i ét med omgivelserne og gøre den til mindre fare for rovdyr.Ørkenrotterne bor i forgrenede gangsystemer med flere kamre i en dybte på 150 meter nede og i en omkreds på omkring 50 meter. Her lever en stor social familie med kompleks social struktur og hierarki.

I naturen findes ørkenrotten i tørre, ørkenagtige steppeområder, som er karakteriseret ved meget høje temperaturer om dagen og ret lave temperaturer om natten. Det regner sjældent, og ørkenrotten får derfor det meste vand gennem føden og det kan opholde sig i deres fedtceller og hjælpe dem gennem de tørke perioder.

Deres sanser

SYNET

Ørkenrotter har et synsfelt på næsten 360 grader, dog ikke helt tredimensionelt.
Det gør det nemt for dem af se tingene foran og bag dem og svære for en mulig fjende.
Ørkenrotter ser godt i både lyset og mørket, da de har mange synsceller i deres øjne, som sørger for at man kan se.
Dog kan de ikke skelne forskellige farver fra hinanden.

LUGT
Ørkenrotter har en meget skarp lugtesans, som spiller en stor rolle for dens sociale adfærd.
Familiemedlemmer kender hinandens duftstoffer og fermoner og udefrakommende blvier nåesløs jagtet bort.
Ørkenrotter markere deres områder med urin og lugten fra deres duftkirtel på maven.(ventralkirtel)
Deres lugtesans er også rigtig god til at finde mad med.

HØRELSEN
Ørkenrotter har en fantastisk hørelse, som går op i både de lyse toner on ned i de mørketoner, på under 'en hertz.
Dette er godt, når de er ude og søge føde og faren kommer. Her kan de høre hinandens advarelse trommen på langt afstand og komme i sikkerhed, før faren kommer for tæt.

sanser

Ørkenrotten som kæledyr

En Ørkenrotte er et specielt og sjovt kæledyr. Selv om en ørkenrotte ikke bliver 100% så tam, som en ilder eller rotte, så er de utrolig søde og kære.
Man kan faktisk vinde deres tillid, hvis man giver dem lidt opmærksomhed hver dag. Af min erfaring er de lette at holde og koster ikke meget, når det kommer til matrialer og mdr. udgifter.

Hold dog aldrig en ørkenrotte alene, da de er monogame dyr, der ikke ville bryde sig om at leve alene i de 3 - 5 år den lever.

Ørkenrotter er meget aktive (især om natten) og skal derfor holdes et sted, hvor de ikke forstyrre. Det er også vigtigt at hvis du bestemmer dig for, at få et avlspar, skal du regne med at få mange unger og du skal derfor sætte dem et sted hvor de ikke bliver forstyrre og får stress.Og husk at de vil også parre med deres unger, når de kommer i brunst.

Når man ser ørkenrotter nuse hinanden, er det en god måde at se at alt er vel i gruppen, da det er deres måde at vise kærlighed på.

Ørkenrotter bryder sig ikke om....

• Træk
• Køkken dunst
• At blive taget i halespidsen, da den kan falde af. Tag den istedet inde ved haleroden.
• Høj musik
• Prøv at undgå plastik legetøj.
• At være alene.
• Grøntfoder i stor mængder og undgå spinat og hovedsalat da det indholder for meget væske.
• Pas på med rå bønner - spirede eller grønne kartofler da de er giftige.
• Cigaret røg
• Sukker, skader dens tænder og fordøjelse.
• For mange solsikkefrø, da det feder og nok mest skal ses som "snacks".
• Kun at spise tørfoder, da de stadigvæk skal have frisk grøn og nogle gange animalske proteiner, så som melorme.

En tam ørkenrotte

Når du først får en ørkenrotte, er det bedst at lade den væne sig til sit eget hjem først.

1 Dagen efter kan du begynde med at sætte din hånd ned til dem.
De vil nok først være lidt forsigtig komme over og snuse til din hånd og vil nok efter et par dage, først begynde at træde varsomt med forfødderne på på din hånd.

2 Efter et par dage med at have hånden nede, kan du prøve at lokke den med snack's og hvis det ikke frister dem, så bare hold en flad hånd dernede og se om de vil træde op i den. Tag ikke hånden op de første par gange den hopper op, men lad den vænne sig til det.

3 Den vil efter et bare usikker gange, hvor den vil hoppe ned fra din hånd når du føfter den,
forblive i hånden. Især hvis den stoler på du sætter den ned igen ligeefter.

Velbekommen

Ørkenrotter ELSKER melorme og solsikker.

Dog skal melorme være noget de er vokset op med, ellers er de faktisk ret bange for dem. Men for dem begge, er det ikke noget man må give for meget af,
da de feder. Samme gælder nødder.

Så man skal altid søger for at få en god gnaver blanding.

Mange snakker om at man ikke behøver at give ørkenrotter vand pga. de ophober væsker i kroppen. Men det ville være syndt og trist at tete den teori,
da alle dyr selvfølgelig gerne vil drikke hvis muligheden er der.Når de er syge og ikke bevægler sig meget, kan man bruge den teori lidt,
men selvfølge altid ligge lidt agurk ned til den.

Vandet skal skiftet MINIMUM vær anden dag, da der begynder at danne alger i vandet meget hurtigt i lyset!

You are viewing the text version of this site.

To view the full version please install the Adobe Flash Player and ensure your web browser has JavaScript enabled.

Need help? check the requirements page.


Get Flash Player